Blokhusteknikken

Et hus der er bygget via blokhusteknik er kendetegnet ved, at dens vægge og lofter består af ubearbejdet eller behandlet træ. Disse bjælker sidder vandret og er fast med hinanden forbundet i hjørnerne via sammenfletning, galvanisering osv. Teknikker for konstruktionen der anvendes kan være forskellige. Blokhuse adskiller sig gennem bjælkerne samt de indvendige vægge. Enkelt forskalling egner sig for eksempel til hytter med få kvadratmeter, såsom sauna eller havehuse.

Dobbeltvægge isoleres ekstra med cellulose eller korkmel. Her er det vigtigt at sikre, at kun formstabile bjælker anvendes, da forskellen i klimaet på ydersiden og inde i huset for træet til at arbejde og der herved kan optræde irreversible deformering. Ifølge eksperter er blokhus bygningen med dobbeltvægge samt isolering af bedste kvalitet, samt at man sparer masser af energiomkostninger. Byggeherren har samtidig ved udformningen af facaden større friheder samt muligheder. Hvis facaden ikke længere svarer til beboernes smag eller er beskadiget, så kan denne hurtigt og nemt udskiftes. Negative ved blokhusteknikken er de dermed forbundene mere anstrengelser og højere materiale omkostninger.

Dem der tør og ikke er bange for omkostninger og anstrengelser, har gennem en blokhytte en naturforbundet bolig fyldt med veltilfredshed. Selv for mennesker med allergi er dette et godt alternativ, fordi støvindhold i luften er betydeligt mindre end i et konventionelt hus. Derudover betyder hver nybygget blokhus en lettelse af  CO2 til atmosfæren.