Tingene ved hånden – IGoogle – din startside
Hvis du ikke kender noget til iGoogle, så vil jeg gerne have lov til at skamrose det på det groveste! Nej, men det er helt ærligt et fantastisk produkt, hvor man som bruger har utroligt mange features at vælge mellem. iGoogle går helt enkelt sagt ud på at give den enkelte bruger, dig og mig, en enestående mulighed for på en nem og overskuelig måde at designe sin egen startside. Ved hjælp af billeder, nyheder, vejrudsigter og meget andet fra internettet, kan du få netop de features og gadgets, som du synes skal være på din Google startside for, at den afspejler dig og dine interesser. Det er med andre ord en enestående mulighed for at skabe sit helt eget online skrivebord, og det er simpelthen muligt at finde masser af spændende indhold på nettet, som man nemt og hurtigt kan nå ved hjælp af iGoogle. Jeg er vild med at have alle disse funktioner lige ved hånden, og jeg anser den næsten mere som min hjemmeside end en egentlig startside. Efter at have fået så mange lækre og spændende features på min startside, kan jeg ikke undvære den. Når jeg vågner om morgenen, er det helt sikkert det første sted, jeg kigger ind på for at holde mig dagligt og løbende opdateret med nyheder, både lokale, nationale og internationale, få vejrudsigten og klikke mig ind på min Gmail konto for at se, om der er nye mails, som jeg skal svare på. Det er helt sikkert en favorit.