Til dig, der vil have det bedste – Gmail – gratis!

Søger du efter en udbyder, hvor du kan have en e-mail konto, der ikke er i fare for at ”løbe over” med mails, fordi lagerpladsen er alt for lille? Så skulle du måske vende hovedet mod Google og deres meget populære Google Mail, også kendt som Gmail. Indenfor ganske få år, har Gmail vundet terræn i forhold til giganter som Hotmail og Yahoo, som har domineret markedet i rigtigt mange år. En af fordelene ved at oprette en e-mail konto hos Gmail er, at man her får en lagerplads, der er så stor, at man nærmest er garanteret uhindret mail trafik til og fra sin konto i en hel generation frem! Netop en begrænset lagerplads er noget, som vi er mange, der har oplevet, og der er ikke noget mere irriterende end hele tiden at skulle slette mails for at man kan få plads til bare at sende en hilsen til sin mor. Jeg fandt det ulideligt, og det var nærmest umuligt ikke at få frustrationer lige så snart tanken om en ind- eller udgående mail pressede sig på. Det kan jo være vanskeligt at sno sig udenom, hvis man bruger mails som den primære kontakt og kommunikationsform i forhold til familie, venner og ikke mindst arbejdsplads. Jeg valgte derfor at oprette en konto hos Gmail, og deres tilhørsforhold til Google lader sig bestemt ikke skjule, for her er der styr på tingene, man giver sine brugere det bedste – specielt indenfor søgefunktioner, og så er det alt sammen helt gratis!